1-DAGS KURSUS I STØBETEKNOLOGI ALUMINIUM


Som den første i Danmark udbød AluCluster forrige år et kursus indenfor støbeteknologi i aluminium. Kurset er udviklet på baggrund af opfordringer fra aluminiumindustrien.

Arbejder du i industrien med støbning af aluminium, eller har kontakt hertil, og ønsker viden om støbelegeringer, behandling af smelten og forskellige støbeteknikker, vil du med sikkerhed få et stort udbytte af dette 1-dags kursus indenfor støbeteknologi i aluminium.

Kurset henvender sig især til teknikere, ingeniører, støbeoperatører, konstruktører, designere, kvalitetsmedarbejdere, tekniske og rådgivende sælgere o. lign.

Kurset afholdes af AluCluster, der er et videncenter for aluminium.

Vores *undervisere har alle en bred praktisk og teoretisk erfaring fra mange år i aluminiumstøbebranchen, og blandt andet kommer Søren Skov-Hansen fra DISA Industries A/S og fortæller om indløbsteknik og DISA-aluminiumproces. Søren Skov-Hansen er applikationsingeniør og har blandt andet lavet en ph.d.-afhandling om indløbsteknik og for denne vundet Elforsk-prisen 2008.

Kurset er sammensat af følgende moduler:

  1. Aluminiums historie og fysiske egenskaber

  2. Introduktion til støbning i aluminium

  3. Aluminiumlegeringer til støbning

  4. Støbeformer og teknik

  5. Fremstilling af aluminium - fra bauxit til ingot

  6. Indløb og tilførsel af aluminium i støbningen

  7. Behandling af aluminiumsmelten

  8. Varmebehandling og tilstande

  9. Korrosion, overflader og overfladebehandling


NÆSTE KURSUSDATOER OG -STED:

  • 2. november 2010
    Sted: Trinity Hotel & Konferencecenter i Fredericia - www.trinity.dk

Tid:       Kl. 8.15 - 17.00

 

Pris:      Kr. 5.700,- ekskl. moms inkl. materiale og forplejning

 

Rabat:   Rabat - kun for virksomheder, der er optaget i AluBasen - www.AluBase.dk

                 Virksomheder har generelt 10% rabat på alle kurser.

             ∙  Tilmelder en medarbejder sig to eller flere kurser, ydes 25% rabat.

             ∙  Tilmelder virksomheden tre eller flere medarbejdere til kurserne, opnås 25%

                i samlerabat.   


For tilmelding eller yderligere information, kontakt venligst:
Kursusleder Hans Lindholm hsl@alucluster.com


AluCluster Videncenter for aluminium

Åvedvej 5 6240 Løgumkloster

Tlf. 7374 3040 Fax 7374 3041



*Underviserne:

Kurset er udviklet af AluCluster, og, for at give deltagerne størst mulig variation og udbytte af kurset, er der flere undervisere:

Ingeniør, Carsten Bonde, er uddannet teknikumingeniør og har 23 års erfaring indenfor produktudvikling og fremstillingsteknologi. Carsten har 9 års erfaring fra udlandet med støbning i aluminium til automobilbranchen, hvor han specielt har arbejdet med overeutektiske aluminiumlegeringer til højtydende forbrændingsmotorer. Carsten er tilknyttet Syddansk Erhvervsakademi i Sønderborg, hvor han underviser kommende produktionsteknologer, under KVU-regi, i emner som konstruktion og fremstillingsteknologi.

Civilingeniør, Morten Simonsen,
er uddannet civilingeniør og har 30 års erfaring fra den kemiske industri, specielt indenfor farve- og lakindustrien, herunder korrosion, korrosionsbeskyttelse og overflader. Morten har desuden bred erfaring indenfor projektledelse og problemopklaring, og han har arbejdet som kvalitetschef i en årrække med kvalitetsledelsessystemer, primært ISO 9000, indenfor udvikling, salg, logistik, produktion og service, hvor IT og BPR (Business Process Reengineering) har været en stor del af ansvarsområdet. Morten har ligeledes mange års erfaring med teknisk service på internationalt plan, hvor han i over 25 år har undervist i både tekniske områder og kvalitetsledelsessystemer.

 

Desuden har vi på kurset inviteret Søren Skov-Hansen fra DISA Industries A/S til at komme og fortælle om indløbsteknik og DISA-aluminiumproces. Søren Skov-Hansen er applikationsingeniør og har blandt andet lavet en ph.d.-afhandling om indløbsteknik og for denne vundet Elforsk-prisen 2008.

 

 

 

 

   
   Udskriv